Lad det blive på Blåhøj Stationsvej 4, at I tager hul på jeres næste boligkapitel. Her kan I netop nu overtage nøglerne til en alletiders ejendom fra 1975, som fordeler sig over 112 gode kvadratmeter. Der venter ideelle rammer om familiens hverdag, og ligeledes får I en overskuelig, nem have og en attraktiv beliggenhed. Velkommen til.
I bosætter jer ideelt i forhold til hverdagspraktikken, da der er korte afstande til blandt andet Blåhøj-Hallen, dagtilbud, Blåhøj Skole og Stigbjerg Plantage. En kort tur bag rattet lader jer nå nærmeste indkøbsmulighed, og Brande er byen at tage til, når I skal besøge butikker eller benytte stationen. Motorvejen er ligeledes i overskuelig afstand.
Tilbage på matriklen kan I gå tørskoede fra bilen til huset takket være carporten, hvorfra der er dør til bryggerset. I får også en mere formel indgang i form af entréen, der hurtigt leder over i en fordelingsgang, som fører til en værelsesafdeling samt et opholdsmiljø. Sidstnævnte består af et klassisk køkken med spiseplads, og videre når I nemt den rummelige stue. Her kan I arrangere et langbord til gæster og fester samt de bløde møbler.
Modsat finder I tre regulære værelser, et badeværelse med brus og førnævnte bryggers, der er en uundværlig del af børnefamiliens hverdag. I forbindelse med carporten er der også skur og redskabsrum, og udelivet kan tage sin begyndelse på terrassen mod syd.
Terrassen kan nemt overdækkes, hvis I ønsker, og der bliver tid til gode middage og afslappende stunder, da den afskærmede have er særdeles nem at vedligeholde.
Et hjem, der skal ses og opleves. Book en fremvisning i dag.