Skovbrynet 147, 7330 Brande

Flot og yderst velholdt villa, beliggende i et attraktivt kvarter i Brande

Her kan du bo i flot nyere villa i dejligt villakvarter tæt på Brande Plantage, og med kort afstand via stisystem til Dalgasskolen, børnehave og 2 legepladser i kvarteret.

Særdeles kort afstand via cykelsti og gangsti gennem skoven til byens store arbejdspladser SIEMENS og BESTSELLER.

Og er du vild med natur, så er der yderligere kun 3-400 m til naturskønt område med søer og mose m.v.

Denne villa fremtræder absolut velholdt, er opført i 1998 med rigtig god planløsning helt uden spildplads, og med carport og redskabsrum integreret under husets valmtagkonstruktion.

Indretning:

- Entré med klinkegulv, åben til
- Bryggers/vaskerum med bord med vask og plads til vaskemaskine og tørretumbler
- Dejligt lyst køkken mod mange skabe - inventar fra HTH, åben til
- Alrum med karnap, og derfra bue til
- Stue med karnap
- 2 værelser med indb. skab
- Soveværelse med stor skabsvæg
- Lyst bad med bruseniche.

Det er en virkelig god udnyttelse af boligarealet på 114 m², så her får du næsten det samme som i et noget større hus, her er bare lidt mindre at vedligeholde, så en villa der både henvender sig til ægtepar uden børn der gerne vil have lidt ekstra plads, uden at have et stort hus, og så til børnefamilien der skal have deres første hus, og til en overkommelig pris.

Denne villa fremtræder i absolut velholdt og indflytningsklar stand overalt. Dejlig tilhørende have, bed med flot beplantning, springvandssten, flagstang m.v, og nem at vedligeholde. Baghave der grænser op mod sti mod nord. I baghaven findes et højbed. Foran huset dejlig sydvestvendt terrasse og yderst i haven yderligere en stor terrasse, så solen kan nydes hele dagen.

Huset har vinduer i PVC, så minimal vedligeholdelse. Der er gulvvarme overalt. Indvendig hvide fyldningsdøre, rustiklofter og laminatgulv i stue, køkken/alrum og værelserne. Både stue og køkken/alrum har glaskarnap, så lyset kan komme ind i boligen.

I forlængelse af den integrerede carport, dejligt redskabsrum, hvor bl.a. også det nyere naturgasfyr er installeret.

Åbne huse

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.