Flot velholdt rødstenshus beliggende på en dejlig stor grund med velanlagt have. Huset er løbende moderniseret med bl. a. nye vinduer i 2009, hulmursisolering i 2010 og eternittag og tagrender fra 2013.
Boligen på 115 m² er velindrettet med: - pænt Svane køkken fra ca. 1999 i god kvalitet - badeværelse der fremstår med sit originale mintgrønne look og samtidig moderniseret med flot flise gulv og vaskearrangement - soveværelse med god skabsplads - værelse med skab - hyggelig stue, hvor der oprindeligt har været endnu et værelse - praktisk viktualierum - pænt lyst bryggers med plads til vaskemaskine og tørretumbler - fra bryggers er der adgang til værksted samt et ekstra værelse med elvarme. - skøn ugeneret syd/vestvendt terrasse
Huset opvarmes med fjernvarme.
Foruden boligen er der carport med redskabsrum samt overdækket terrasse. Skøn have med mange træer og buske.
Beliggende i Fasterholt, der er en hyggelig landsby med et godt sammenhold. Fasterholt ligger med kort afstand til den Midtjyske Motorvej og kun ca. 10-15 minutters kørsel til henholdsvis Brande og Herning, så placeringen er helt ideel til de store arbejdspladser i Brande, fx. Siemens og Bestseller og de mange arbejdspladser i Herning.
Fasterholt er omgivet af særdeles skøn natur, med kun få minutters gang til skov og hede og kort afstand til naturskønne brunkulssøer.