Leder du/I efter en flot og velholdt renoveret ejendom i fredfyldte naturskønne omgivelser, så er den lige her - en flot velholdt ejendom. Ejendommen er beliggende 5 km fra Ejstrupholm og 3 km fra Gludsted.
Endvidere kun ca. 15 min. kørsel til Brande og den midtjyske motorvej, samt 15-20 min. kørsel til hhv. Ikast- og Herning.
Indgang igennem boligens rummelige bryggers, med god skabsplads samt plads til vaskemasine og tørretumbler. Herfra kan man tilgå et toilet, samt opgangen til boligens 1. sal Fra bryggerset træder man direkte ind i boligens pæne køkken fra JKE, opført i 2003. Køkkenet er rummeligt, og har masser af skabsplads. Fra køkkenet går man direkte ind i den rummelige og lyse stue/spisestue. Hertil er der brændeovn, og de smukke mahogni vinduer giver rummet et godt lysindfald. Mellem køkkenet og spisestuen er der udgang til terrassen, som er vendt mod sydøst.
På 1. sal træder man op på en repos, som har indgang til alle rum på etagen. Til venstre for trappen finder man to gode og anvendelige værelser. Det ene værelse har en hems på 7 m². Værelset er ligeledes prydet af flotte synlige loftbjælker. Lige frem for trappen finder man boligens badeværelse med brus. Til højre for badeværelset er soveværelset beliggende. Soveværelset har ligeledes en hems på 9 m², og bag de store skydelåger langs den ene væg, befinder sig et walk-in closet. De synlige og charmerende loftbjælker er gennemgående på hele 1. sal.
Ejendommen er beliggende på en 3070 m² grund. Her er virkelig god plads til udendørs udfoldelser, hvor man kan både være sig selv, og udøve aktiviteter i naturskønne omgivelser. Haven er nydelig og velholdt, samt nem at vedligeholde. Der er etableret en sti hele vejen rundt om boligen, som er sammenhængende den flotte flisebelagte terrasse. Fra terrassen har man udsigt ud over haven, og den ene side (over mod naboen) er afskærmet med en halvmur - så her er rig mulighed for at være i fred og ro. Grunden rummer endvidere en bred indkørsel, samt et godt og anvendeligt udhus på 34 m² som rummer 4 hundebokse med udgang til hver sin løbegård, samt fyr.
En flot velholdt ejendom der skal opleves - hvis du/I leder efter en flot ejendom i fredelige naturskønne landlige omgivelser.