Åbrinken 4, 7361 Ejstrupholm

BELIGGENHED, BELIGGENHED, BELIGGENHED - PÅ EN AF BYENS ALLERBEDST BELIGGENDE GRUNDE, FINDER DU DENNE RUMMELIGE OG SÆRDELES FLOTTE BØRNEFAMILIEVILLA. Se lige her :

Her bliver du ikke skuffet over udsigten. Den er helt fantastisk.

Denne villa ligger på en 971 m2 højt beliggende skrånende grund, hvor du fra både grunden og flere af rummene i boligen har en helt enestående flot udsigt til Ejstrup Sø, byens idrætsbaner og i forlængelse af disse, ikke mindst særdeles naturskønne kuperede skov- og engarealer hvor dyrelivet kan nydes i fulde drag. Og lige neden for grunden er der en sti som forgrener sig og bl.a. fører til Ejstup Sø, Ejstrupholm lystanlæg samt ind mod Ejstrupholm midtby.

Ejstrupholm by er begunstiget af Ejstrupholm skole, Midtjysk Ungdomsskole, Ejstrupholm hallen, idrætscenter, supermarked, slagter og flere børnehaver, og på grund af byens størrelse er der ikke langt til nogen af delene. Endvidere den naturskønne Ejstrup Sø som man kan gå hele vejen rundt om, samt i øvrigt kort afstand til parker, skov og natur i det hele taget.

Villaen er på i alt 256 m2 boligareal, heraf de 190 m2 i stueplan, og 66 m2 bolig i underetagen, som består af i alt 78 m2, så de 12 m2 er registreret som dyb kælder i BBR og resten som bolig. Fra underetagen er der direkte udgang til have niveau og terrasse mod nord, da grunden og baghaven skråner ned mod stien. Se fotos.

Haven er særdeles flot anlagt og har ikke mindre end 4 særdeles skønne terrasser i forskellige niveauer, så du altid kan finde læ på en af terrasserne, samt nyde når solen skinner fra en skyfri himmel. Der er tillige anlagt bålplads i den flotte have.

Villaen er opført i 1979 og tilbygget i 1999, hvor den oprindelige bolig samtidig med tilbygningen er omfattende moderniseret så det hele reelt fremtræder som en bolig fra 1999, og villaen fremstår super velholdt og i en flot udførelse og med en god planløsning, så man skulle tro det var endnu nyere. Indvendig med vandskurede hvidmalede vægge, dels massive fyrretræsgulve i stuen og værelserne, samt klinkegulve i entré, baggang samt køkken/alrum/hall mv. I stueetagen er der gulvvarme overalt hvor der er klinkegulve. Elinstallationen er IHC. Opvarmes med fjernvarme.

Indretning stueplan:

- Entré med klinkegulv
- Baggang med bord m/vask, skabe med skydelåger med plads til VM og TT.
- Køkken/alrum med klinkegulv
- Hall i åben forbindelse med køkken/alrummet
- Stue med fantastisk naturskøn udsigt via store vinduespartier.
- 3 gode værelser, heraf de 2 med indb. skabe m/skydelåger.
- Soveværelse med skabsvæg med skydelåger
- Stort lyst badeværelse med bruseniche med 2 brusere, granitbord m/vask og med plads til spabad hvis det er ønsket.
- Gæstetoilet

Flotte hvide franske døre mellem entré,en og køkken/alrummet, samt mellem hall´en og stuen.

Fra hall´en trappe ned til underetagen som er indrettet med:

- Stort multirum/gildesal med fyrretræsgulv og med udgang til terrasse (Godkendt bolig i BBR)
- Værelse med klinkegulv, ligeledes med udgang til terrassen (godkendt bolig i BBR)
- Trapperum (kælderrum i BBR)
- Viktualierum/depot med plads til fryser og opbevaring mv. (kælderrum i BBR)

Som tidligere nævnt, er haven usædvanlig flot anlagt med ikke mindre end 4 flotte terrasser i flere niveauer og flot afskærmning mv. Haven består derudover af virkelig flot beplantning, opstammede træer, søjletræer og buske samt græsplæne og bed med barkflis ved huset og mange andre smukke detaljer. En have der skal opleves.

Fritliggende muret garage og ved garagen yderligere mulighed for parkering af 2 biler i tilknytning til garagen. Flotte stier med belægningssten der fører til henholdsvis for- og bagdøren.

Så er ønsket en super flot og velholdt rummelig villa med top beliggenhed, så er den lige her.

Bestil en uforpligtende fremvisning før det er for sent. Kontakt John på tlf. 31384988, eller Charlotte på tlf. 20942044.

Åbne huse

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.