Kildevangen 8, Skarrild, 6933 Kibæk

Dejlig fritliggende andelsbolig på 97 m² med tilhørende carport og redskabsrum. Bemærk: Boligydelse kun kr. 2.800,- pr. måned.

God beliggenhed på lukket vænge og med have der grænser op til grønne marker mod vest.

Andelsboligforeningen er absolut velfungerende og består af 6 andelsboliger.

Andelsboligerne opvarmes med hver sit oliefyr. Varmeudgiften er meget fornuftig og ligger på ca. kr. 1.000,- pr. måned. Der overvejes dog skift til anden opvarmningsform da olietankene nu skal skiftes, og hvor andelsboligforeningen så forventes at gå ind og bruge af opsparede midler til udskiftningen, så den enkelte andelshaver ikke, eller kun i meget begrænset omfang kommer til at deltage i udgiften hvis der træffes beslutning om ændret opvarmningsform.(Luft/vand eller lign.). Dog bliver udgiften jo en del af opsparede midler som den enkelte andelshaver også har del i.

Andelsboligen fremstår med facade i røde mursten og med rødt cementstenstag. De fleste vinduer er udskiftet til træ/alu.

Andelsboligen er indrettet med:

- Baggang med klinkegulv
- Køkken med bøgeinventar, åben til alrum/stuen
- Alrum/stue med udgang til dels sydvendt terrasse og dels vestvendt overdækket terrasse
- 2 gode værelser, begge med indb. skabe
- Soveværelse med indbyggede skabe
- Badeværelse med stor bruseniche
- Entré med garderobe

Haven er dejlig ugenert, omgivet af høj hæk. Her findes tillige drivhus. Haven grænser mod vest op til grønne marker.

Her er således muligheden for at få en rigtig billig bolig med både lav købspris for andelsbeviset og lav boligydelse.

Skarrild er begunstiget af en særdeles skøn natur med Skjern Å løbende gennem byen, og har i øvrigt naturpark og mange faciliteter som indkøb,
skole, daginstitution, kultur- og Idrætscenter, Skarrild Kirke mv., og så er der ikke langt til Herning. Skarrild har et godt lokalt sammenhold med velfungerende borgerforening som står for flere arrangementer som årligt afholdes i byen.

Åbne huse

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.