BO OP TIL NATURSKØNNE OMGIVELSER I DENNE FLOTTE VILLA I UHRE MED EFTERTRAGTET FRISKOLE OG FRIBØRNEHAVE.
Meget velholdt rødstens vinkelvilla fra 1990 med rødt cementstens valmtag. Rigtig god beliggenhed på en 1.842 m2 stor grund som grænser op til naturskønne grønne arealer/åben mark, og med Uhre Naturpark som nær nabo, samt kun ca. 10-15 min. gang fra den populære Uhre Friskole og fribørnehave. Endvidere kun ca. 5 km. til Brande. Se oplysninger om Uhre Naturpark her: https://www.visitherning.dk/herning/se-og-oplev/uhre-naturpark-gdk607863
Denne villa opvarmes med elvarme, og har både et 6 kw solcelleanlæg, luft/luft varmepumpe, solfangere til varmt brugsvand samt brændeovn. Gulvvarme overalt pånær værelserne som har radiatorer.
Velindrettet villa stort set uden spildplads, indrettet med:
- Bryggers med bord med vask - Køkken/alrum med lyst inventar, moderniseret ca. 2010 - Stor stue med brændeovn og luft/luft varmepumpe - 3 værelser, heraf indb. skabe i det ene - Soveværelse med indb. skabe - Forældre-badeværelse med både kar og bruseniche i tilknytning til soveværelset - Gæste-badeværelse med bruseniche
Alt fremtræder lyst og velholdt og der er indvendig delvist hvide vandskurede vægge, spots i flere af rummene. Brændeovn og luft/luft varmepumpe i stuen, klinkegulv i køkken/alrum, bryggers samt begge bad og pæne lyse laminatgulve i stuen og spisestuen samt de fleste af værelserne.
Stuen er opdelt i spisestue med trin ned til opholdsstuen, hvorfra der er udgang til overdækket sydvestvendt terrasse. Endvidere udgang fra alrummet til terrassen. I øvrigt dejligt lukket gårdhave/terrasse i forlængelse af den overdækkede terrasse.
Fibernet fra ALTIBOX er indlagt i huset.
Der er tilhørende muret carport med et god isoleret redskabsrum/værksted. Dejlig nem have med bl.a. få store træer samt blomme og kirsebærtræer. Det hele omkranset af stakit hhv. hæk med trådhegen hvor også hunden kan holdes inde, hvis man har hund. Endvidere Husquarna robot-plæneklipper som kan medfølge mod merpris. Her findes også et godt redskabshus samt brændeskur.