Jens Provsts Vej 21, Arnborg, 7400 Herning

HER FÅR DU EN FORNUFTIG VILLA TIL EN GOD PRIS. TÆT PÅ NATUREN OG SAMTIDIG KORT AFSTAND TIL BYENS FACILITETER.

Pæn og velholdt villa opført i hvide synopalsten, og med cementtagsten, beliggende på dejlig grund nær skøn natur og samtidig centralt i Arnborg med få min. gåafstand til Dagli´Brugsen, Arnborg skole og børnehave. Der er heller ikke langt til Arnborg Hallen med idrætscenter og motionscenter.

Arnborg har et særdeles velfungerende lokalsamfund, og få km udenfor byen finder du den fineste badesø, og i samme afstand går Midtjyske Motorvej til Herning mod nord og Brande/Vejle mod syd.

Foruden villaen som er på 125 m2, er der en udestue på 31 m2 samt carport på 23 m2. Endvidere cykelskur/brændeskur og udhus.

Der er dejlig lyst nyere køkken og badeværelset er renoveret for ca. 3 år siden med nye fliser, bruseniche og inventar m.v. Pæne hvidmalede lofter m.v. I stuen er der en særdeles godt placeret brændeovn så du kan spare på varmen.

Denne villa er indrettet med:

- Entré
- Baggang med bordarrangement m/vask og plads til VM og TT
- Vinkelstue med brændeovn og i åben forbindelse med køkkenet
- Køkkenet er med nyere hvide elementer og induktionskogeplade
- 2 gode værelser, heraf et med indb. skab.
- Soveværelse med skabe med skydelåger
- Badeværelse med bruseniche

Fra stuen er der udgang til havestuen. Separat beliggende carport. Dejlig lukket baghave med sydvestvendt terrasse og dels forhave med belægningssten med plads til flere biler foruden pladsen i carporten. Opvarmes med oliefyr og brændeovn. Tidligere lejer har oplyst at hun har brugt ca. 1.000 ltr. olie pr. år, svarende til en udgift på ca. kr. 11.000 pr. år.

Åbne huse

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.