Mere centralt kan man næsten ikke komme til at bo.
I Brandes centrum finder du denne regulære 1½ plans villa med et boligareal på 120 m2 og et grundareal på 250 m2, hvor du ikke behøver at tænke på pasning af have, da grunden udover bolig og garage/udhus, består af et utroligt dejligt gårdhave-miljø inde bag et højt stakit ud mod parkeringsarealet ved Møllestræde, hvor en stor del af gårdhaven udgør en meget hyggelig overdækket terrasse / hyggekrog.
Her er også plads til bilen både i gårdhaven, eller i garagen. Og ikke mindst er der blevet plads til lidt smuk beplantning som man kan nyde fra den overdækkede terrasse.
Boligen der er opført i røde teglsten og sammenbygget med naboejendommen, har et nyere flot sort stålpladetag i teglprofil, ligesom de fleste vinduer er udskiftet i 2012.
Denne villa udbydes nu til salg af dødsbo til en absolut favorabel pris, hvor der er plads til at køber selv kan sætte sit præg på en modernisering, eller man kan bestemt bo der som den er og så bare vælge at bo rigtig billigt.
Indretning stueplan:
- Køkken med spiseplads - Stue med tæppe og hvide trælofter - Bad med bruseniche og gulvvarme - Soveværelse med tæppe og skabsvæg - Entré/forgang med opg. til 1. sal
Derudover bryggers med bordplade m/vask og plads til vaskemaskine og tørretumbler, og derfra indgang til køkkenet. Bryggerset er i udhus/sidebygning sammenbygget med boligen (Ikke medregnet i boligarealet)
1. sal indrettet med:
- Repos - Stort gavlværelse med kvist - Yderligere 1 værelse - Toilet m/bruseniche (lille bad) - Pulterum/disp. rum
Sammenbygget med boligen, er der garage og udhus/værksted samt bryggers. Denne bygning har eternittag.
Her får du/I således en rigtig god beliggenhed med kort afstand til indkøb og de fleste af byens aktiviteter, til en absolut favorabel pris. Vil du/I nå at komme først til dette gode tilbud, så ring og bestil en uforpligtende fremvisning.
Ønsker man kun selv at benytte stueplanet, er der uden tvivl gode muligheder for værelses-udlejning på 1. salen, da nu afdøde ejere tidligere har benyttet sig af den mulighed.