Pilevænget 8, 7330 Brande

Her er en fin lille villa for den mindre familie, eller evt. enlig.

Pæn og velholdt løbende moderniseret mindre villa på 86 m2 beliggende i børnevenligt kvarter i sydlige bydel. God skolevej til Dalgasskolen/børnehave m.v.

Udover boligarealet på 86 m2 er der en overdækket lukket terrasse (ikke på BBR), stor garage samt et godt udhus/værksted.

Denne villa har for 8-9 år siden fået nyt sort stålpladetag i teglprofil samt nyere tagrender, og har flere nyere vinduer (2012) samt får nu helt nyt vinduesparti i stuen og et værelse.(Er bestilt). Nyt naturgasfyr fra 2016. Billig i varme, kun ca. 7.600/år for nuværende ejer. Efterisoleret på loftet. Indvendige døre er fyr-fyldningsdøre.

Indretning:

- Entré m/klinkegulv
- Dejlig lys stue
- Køkken med pænt lyst inventar - moderniseret for få år siden
- 2 værelser
- Soveværelse
- Lyst badeværelse med bruser, klinkegulv med gulvvarme
- Dejlig stor lys baggang med klinkegulv og udgang til den overdækkede lukkede terrasse .

Den store baggang har pænt nyere inventar, mange skabe, bord og plads til vaskemaskine og tørretumbler. Nyere Wolf naturgasfyr .

Der er hyggelige skrå lofter i de fleste rum, og pæne lyse laminatgulv i værelserne samt køkkenet og stuen. Indvendig dels vandskurede/pudsede vægge, og dels vægge beklædt med glasvæv.

Der er anlagt 2 dejlige træ-terrasser henholdsvis foran huset samt bag huset, så solen kan nydes dagen lang på en af terrasserne. Endvidere sti af træ langs gavlen der forbinder de 2 terrasser.

Dejlig nem forhave med bl.a. stensætning og granitskærver samt lille dam med åkander og pæn beplantning, samt dejlig lukket og helt ugenert baghave med flere træer, bl.a. birk samt flotte buske, rhododendroner og i øvrigt pæn beplantning rundt langs græsplænen.Der er boring til havevanding i baghaven. Således en nem have at holde.

Så vil du/I have en nem lille bolig i et godt kvarter, så er den lige her. Bestil en uforpligtende fremvisning.

Bemærk ny pris nu kun kr. 925.000,00. Nu virkelig fin bolig til den pris.

Åbne huse

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.