Vil du have noget udover det sædvanlige, så se lige her:
Usædvanlig flot arkitekttegnet særdeles velholdt moderniseret og tidløs villa i absolut eftertragtet kvarter på lukket stikvej med indkørsel ud til vendeplads, central beliggenhed med kort afstand til skole, midtby/indkøb, idrætscenter, tennisbaner, hal m.v. Desuden stor muret dobbelt garage med isoleret værksted/hobbyrum.
I denne villa får man en virkelig flot og præsentabel villa der indvendig er gennemmuret og har flotte hvide vandskurede vægge og loft i kip med troldtektloft i flere rum. Alt er moderniseret indenfor de senere år, så boligen fremstår særdeles velholdt og i indflytningsklar stand overalt. Desuden er der træ/alu vinduer, zinkinddækket stern m.m. Dog er karnap i stuen i PVC/termo. Nyere sorte IBF-cementtagsten. Efterisoleret loft m.v.
Haven er ligeledes usædvanlig flot og velanlagt med bl.a. store flotte birketræer i forhaven, flot beplantning og bed hele vejen rundt langs huset, højbed, drivhus m.m. Desuden 2 skønne terrasser, hvoraf den ene er delvist overdækket læfyldt og med udgang fra alrummet. En absolut nydelse at opholde sig her.
Indretning:
- Stort bryggers med bordarr. og plads til vaskemaskine og tørretumbler - Entré - Gæstebadeværelse med bruseniche - Opr. 3 værelser, den ene sammenlagt p.t. så der er et stort og et mindre, nemt at ændre til 3 igen. - Soveværelse med indbyggede skabe - Lækkert alrum åben til køkkenafd. - Flot køkken med hvide elementer - Stor stue med glaskarnap og brændeovn - Flot badeværelse med UNO-FORM skabselementer
Der er flotte ens klinkegulve i bryggers, entré, køkken/alrum, gang og gæstetoilettet. Fyrplankegulv i stuen. Egeparket i soveværelset. Tæpper i værelserne samt højglans klinkegulv i badeværelset.
Gulvvarme i køkken/alrum og de 2 badeværelser. Skabselementer i HTH-hvid overalt pånær badeværelset. (UNO-FORM).
Tilsluttet fællesantenne (stor pakke) samt fibernet via ALTIBOX. Opvarmes med fjernvarme + brændeovn. Årlig udgift til fjernvarme ca. 12.600,-
En villa med gennemtænkt planløsning og mange flotte detaler. Virkelig er et besøg værd. Kom og oplev det selv.
Vi bruger cookies.
For at give dig en bedre brugeroplevelse, anvender vi cookies på denne hjemmeside.