Gyvelvej 14, 7361 Ejstrupholm

Flot og indflytningsklar villa klar til ny familie i Ejstrupholm. Nu kan I overtage nøglerne til denne fine ejendom, som byder på fine rammer for familielivet. Beliggenheden er også skøn med gåafstand til det naturskønne område omkring Ejstrup Sø samt gåafstand via stisystemer til byen, hallen og idrætsparken.

Lige nu har vi fornøjelsen af at udbyde denne fine og indflytningsklare etplansvilla i Ejstrupholm, der ligger på lukket villavej og som har plads til familien med børn. Planløsningen byder på lyse og indbydende rum, hvor I blandt andet kan se frem til et moderniseret køkken-alrum, en stue og fire værelser foruden et badeværelse og et bryggers, som også fungerer som entré. Haven er utrolig hyggelig med flere skønne terrasser.

Ejstrupholm er præget af et aktivt lokalmiljø med et godt sammenhold, og i byen findes både en folkeskole, gode idrætsfaciliteter samt flere dagligvarebutikker foruden et flot udbud af specialforretninger. Samtidig ligger landsbyen i et midtjysk smørhul med blot lidt over en halv time i bil til både Herning, Silkeborg og Vejle.

Den gulstenede villa præsenterer sig nydeligt ved ankomst med hvidrammede vinduer, og for enden af indkørslen, kan I parkere bilen enten foran eller i garagen. Til højre for indkørslen er der indrettet et hyggeligt terrassemiljø, hvor solen gør jer selskab fra tidlig morgen.

Indenfor venter et alletiders køkken-alrum, hvor I kan samle venner og familie efter en travl dag på job. Køkkenet er tidløst med hvide elementer og en lys træbordplade med rigeligt plads til madlavningen. Spisebordet placeres nærved, og gulvet er praktisk anlagt med mørkt laminat-gulv. Herfra kan I gå videre ind i stuen, som I kan indrette med de bløde sofaer. Der er herfra adgang til den overdækkede terrasse, som smelter fint sammen med opholdsstuen i sommermånederne. Videre finder I fire gode værelser, som I kan arrangere efter lige præcis jeres behov. Slutteligt skal I se badeværelset med badekar og brus samt bryggerset.

Sommeren kommer I til at tilbringe på jeres to terrasser, som sikrer jer solrige stunder gennem hele dagen. I den velholdte og nemme have kan børnene også boltre sig med en fodboldkamp.

Åbne huse

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.